Hvis jeg arbejdede i EfB's kommunikation

Jeg har ikke arbejdet i EfB, men her kan I udforske de tanker og idéer jeg har gjort mig og vil udvikle, hvis jeg gjorde. Idéer, der tager afsæt i mit projektsamarbejde med FC Nordsjælland, hvor jeg hands-on udforskede potentialet i at inddrage fans endnu mere i den værdibaserede kommunikation. Fra konstruktiv historiefortælling til levering af indhold, der engagerer og informerer målgruppen. 

I de nedenstående idéer vil jeg kunne indgå i en SoMe-værtsrolle som mange nyhedsmedier med succes har eksperimenteret med - noget jeg også ser et stort potentiale i for fodboldklubber at etablere i deres kommunikation.  

Bud på SoMe-serie 

I videoen præsenteres et eksempel på, hvordan idé 02 "Fra havnen til EfB" kunne se i praksis med fokus på værdierne "optimisme", "hårdt arbejde" og "stædighed" til EfB's digitale platforme.  Indslaget vil blive publiceret i fuld længde i EfB's app, hvor små klip til SoMe vil fungere som teasers.  Så fansene kommer helt tæt på kokken, fysioterapeuten, spillerne og klubben.  

O1 - Mennesket bag spilleren

"90 minutter med..."

Vi kender spillerne for deres præstationer. Men hvad sker der uden for banen?

Jeg ville med co-created indhold vise, hvordan en udenlandsk spiller tilpasser sig Danmark og kulturen samt de rammer EfB tilbyder internationale spillere - særligt unge talenter. 

Format: Instagram/ TikTok/ web

Formål: At gøre spillerne mere menneskelige og skabe større relation mellem spiller og fan. 

O2 - Fra havnen til EfB

"Mennesket omkring EfB"

Der er masser af mennesker, som får en fodboldklub til at fungere, men som fansene sjældent hører om.

Fysioterapeuten. Akademitræneren. Materialemanden. Groundsman. Køkkenpersonalet. Den frivillige.

Her inviterer vi de enkelte aktører til en samtale i uformelle rammer, så fansene kommer endnu tættere på dem og EfB som klub. 

Format: Instagram/ TikTok. Artikel + foto/video.

Formål: At vise, at EfB er et fællesskab – ikke bare et Superligahold.

O3 - Esbjergs historier

"EfB møder Esbjerg"

EfB er en stor del af byens identitet og er en af de helt store varemærker sammen med havnen selvfølgelig. 

Jeg ville derfor bruge den  lokale forankring aktivt i contentarbejdet.

Historier fra de lokale klubber. Fans, der har fulgt EfB i årtier. Den unge spiller, der drømmer stort. Den lokale investorkreds. Samarbejdet med happyogco. kunne også inddrages her. 

Format: Serie på web og sociale medier.

Formål: At styrke fortællingen om EfB som hele Sydvestjyllands klub.

 

 

Mit udgangspunkt

Det her er ikke en færdig contentstrategi for EfB.

Det er eksempler på, hvordan jeg tænker.

Jeg vil gerne være nysgerrig på mennesker, finde den gode historie og omsætte den til indhold, der skaber nærhed mellem klubben og dem, der følger den. 

Det er den slags arbejde, jeg gerne vil lave.

Engagerende indhold til sociale medier

Min særlige styrke ligger i at producere engagerende indhold til SoMe-platforme. Jeg holder mig løbende opdateret på de nyeste tendenser og algoritmeændringer for at sikre, at indhold opnår den bedst mulige rækkevidde og interaktion. Dette vil sikre, at EfB's budskaber ikke blot ses, men også huskes og deles mellem fans og potentielle nye tilhængere.

Opret din egen hjemmeside med Webador